Ungeprogression – en taksonomi

Taksonomien for ungeprogression er udviklet i konteksten af arbejdet med at designe individuelle forløb for udsatte unge. Fagprofessionelle fra projekterne ´Unge med kant Syddanmark´ (2018-2020), ´Youth in transition´ (2018-2021) og ´Unge med kant Hovedstaden´ (2019-2022) har bidraget til udviklingen og anvendt taksonomien.

Taksonomien er udviklet som et forsøg på at iagttage de unges udvikling henimod erhvervsparathed mere finmasket end med de formelle kategoriseringer som “uddannelsesparat/ikke uddannelsesparat”, hhv. “arbejdsløs/i arbejde”.

I praksis har det vist sig, at taksonomien også fungerer som et fælles begrebsapparat imellem fagprofessionelle, også fra forskellige sektorer.

Progressionen

Progression hos udsatte unge henimod erhvervsparathed foregår ikke nødvendigvis lineært, ikke nødvendigvis entydigt i dens faser og ikke nødvendigvis i samme takt som andre unge. Der kan forekomme fremspring, omveje eller overlap. Også tempoet for udviklingen vil være individuelt.

Erhvervsparathed

Erhvervsparathed er en ikke-defineret størrelse i Danmark. I rammerne af de nævnte projekter forstås erhvervsparathed som “de kompetencer og potentialer der skal til for at starte og holde fast i et job eller i praktik. Det gælder også, når den unge tænker på at starte på en erhvervsuddannelse eller er i gang med den” (Youth in transition, 2020).

Arbejdet med at opnå erhvervsparathed indebærer at afbalancere arbejdsmarkedets forventninger og den unges (måske endnu uudfoldede) potentialer, drømme og kompetencer.

Erhvervsparathed kan være delvis eller skrøbelig, og den ligger for det meste i forlængelse af eller supplerer uddannelsesparathed. En (delvis) erhvervsparathed kan også være tilstede uden at den unge er formelt uddannelsesparat.

På vej

Forskere, der ledsager projekterne, forsøger p.t. at afdække, hvilke tiltag de fagprofessionelle med fordel anvender for at støtte de unge igennem de enkelte faser i taksonomien. Resultater forventes at kunne fremlægges fra og med oktober 2020.

Download taksonomien med indikatorer (vs. marts 2020)

Indikatorer og evalueringsmetoder

For erhvervsparathed

Udviklet i rammerne af ´Youth in transition´: et interaktivt selvevalueringsværktøj (vs. 2.0, 2020), til anvendelse i dialog mellem fagprofessionel og ung. Værktøjet tager afsæt i forskningskilder og udviklingen er blevet forskningsledsaget.

Indikatorerne i værktøjet relaterer til 6 “universelle dimensioner” (jf. forskere fra Hamburg Universitet): Målsætning, motivation, robusthed, fleksibilitet, sociale normer og faglighed.

For uddannelsesparathed

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse. Skolen vurderer elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Uddannelsesparathedsvurderingen er en proces, som er forankret i “Bekendtgørelse om Uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse”.

For valgparathed

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.

  • De unge har generelt mere mod på livet og udviser initiativ: De unge efterlyser selv diskussion af forskellige løsningsmuligheder. De unge udviser en vis robusthed, kan fx klare lidt mere uro igen.
  • De unge har oparbejdet et sprog på forskellig vis, heriblandt fagudtryk inden for uddannelsesparathed, en mere åben fremtoning eller et mindre skarpt tonefald. Sproget gengiver refleksion.
  • De unge kan reflektere over deres interesser og kompetencer og koble det med, hvad der skal ske (fx efter skolen).
  • De unge har en bevidsthed om, at valg har konsekvenser.

Målsætninger og det at træffe valg:

  • De unge kan formulere forskellige mindre mål.
  • De unge kan ”vurdere til og fra”.
  • De unge kan forholde sig til én ting ad gangen.
  • De unge giver udtryk for at opleve en vis optimisme.

For vejledningsparathed

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.

  • De unge er modtagelige for vejledning.
  • De unge vil gerne indgå i dialog med vejleder – individuelt eller i gruppe med andre unge og hver på deres egen vis.
  • De unge udviser tegn på tillid og tryghed til vejledningen (også forskellige vejledere).
    • De unge tør indgå i en relation.
  • De unge ved, hvor og hvordan de kan få vejledning.

De unge udviser mere ro ved deres situation som endnu ikke-uddannelsesparate:

  • De unge tør tale om deres situation.
  • De unge stiller ikke så mange spørgsmål mere til deres ikke-uddannelsesparathed.

De unge vil aktivt forholde sig til egen livssituation i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

For kontaktparathed

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Hovedstaden´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.

  • De unge reagerer på henvendelser via telefon eller andre medier.
  • De unge er klare over og accepterer mødeaftaler, men har muligvis stadig svært ved at følge aftalerne.
  • De unge giver udtryk for ønske om forandring og udvikling.
  • Selvom de unge endnu kan have negative forventninger til ”systemet” eller endnu ikke er i stand til selv at henvende sig til ”systemet”, begynder de unge at tage imod tilbud, der virker interessante og overkommelige for dem.