Samarbejdet mellem Hotel- og Restaurantskolen og Unge med kant Rødovre hhv. Ungeenheden i Ballerup, var rammen om at undersøge følgende spørgsmål:
- Hvordan kan erhvervsuddannelserne støtte udsatte unge i deres valgprocesser og, mere generelt, i deres beslutningsprocesser, hvad angår deres fremtidige uddannelse og job?
- Især væsentligt i forbindelse med målgruppen: Hvordan kan dette gøres på en rar, tryg og motiverende måde?
Spørgsmålet er yderst relevant, selv når de unge måske stadig er et godt stykke vej fra det sted, hvor de kan eller vil påbegynde en ungdomsuddannelse. Erhvervsskolerne har mange spændende faciliteter, erfaringer med målgruppen og et stort pædagogisk potentiale for at beramme aktiviteter der kan fremme de unges udvikling.
Der skulle ikke alene søges efter løsninger, men muligheder skulle også afprøves i et erhvervsrettet forløb. For slutteligt skulle forløbet bidrage til at de unge igen kommer et stykke nærmere deres erhvervsparathed.
Bo Klindt Poulsen, VIA University College, har fulgt forløbene og perspektiveret dem med aspekter fra “karrierelæring”, dvs. hvordan man kan arbejde med at udvikle valgkompetencer i forhold til uddannelse og job i et læringsperspektiv.
Ungeforløb med karrierelæring i kædeansvaret
Kædeansvaret mellem Hotel- og Restaurantskolen og Ungecenter2610 i Rødovre, hhv. med Ungeenheden i Ballerup har ført til flere forløb, heriblandt under inddragelse af platformen “Smagsprøver” i maj/juni 2021.
I begge forløb indgår “Smagsprøver” som et tilbud til vejlederne for at gå på opdagelse i erhvervsfagligheder sammen med de unge lokalt, nemlig der, hvor de unge og vejlederne er.
Unge, der kan være nervøse for at møde op på en erhvervsskole eller har modstand på anden vis, kan opleve fagligheden i første omgang i deres egne rammer. Dermed reduceres og forenkles de nye indtryk. De unge undgår i deres første distancemøde med en erhvervsuddannelse at skulle blive konfronteret med et stort antal unge i ordinære uddannelsesforløb, måske at erfare en stigmatisering og at skulle forholde sig til ofte skræmmende nye regler og normer. Samtidig værner erhvervsskolen om eget ressourceforbrug, fx at få optaget køkkenfaciliteter og travle faglærere.
Sammenlagt drejes det umiddelbare fokus væk fra uddannelsesvalg og uddannelsesmål, henimod perspektiver for karrierelæring. Erhvervsfagligheden bliver til et middel i en udviklingsproces og ikke kun et (ofte abstrakt og fjernt) mål for de unge.
Vejledningsredskabet er langt vigtigere end den burger I producerer i køkkenet.
Anders Nørgaard, projektleder Unge med kant på Hotel- og Restaurantskolen
´Rødovre: ´ Smagsprøver i Bagedysten´
Forløbet i Rødovre indgik som en aktivitet i det lokale tiltag “Bagedysten” med 4 unge. I udgangspunktet var de unge meget forskellige fra hinanden, men en gennemgående tematik var ensomhed, kombineret med mangel på sociale fællesskaber at kunne indgå i. I Bageholdet, som finder sted hver fredag, har de unge en fælles interesse i at bage og lave mad. Det sociale er en vigtig ingrediens i fælleskabet.
Smagsprøveaktiviteten forløb tre faser:
Fase 1: De unge forberedte Smagsprøveforløbet på én af deres fredagssammenkomster. Her gennemgik de unge den virtuelle platform i fællesskab og sammen med vejlederen. De unge valgte herefter Rødbede burgeren. De talte om oplevelsen på hjemmesiden og hvad der ventede, når de skulle prøve aktiviteten fredagen efter.
Fase 2: Den efterfølgende fredag benyttede de unge deres bagetid til at prøve Smagsprøveforløbet. Der var i forvejen indkøbt ingredienser. De unge gik sammen to og to, men talte også sammen alle 4 under vejs. Det blev hurtigt tydeligt i aktiviteten, at det vigtigste ikke var burgeren der blev produceret i køkkenet, men de opdagelser, den undren og de udfordringer de unge mødte undervejs.
Fase 3 fungerede som en opsamlingsfase med fokus på, gennem samtale i gruppen at samle op på de ting, som de unge havde været nysgerrig på undervejs. Der blev talt om, hvad der var lykkedes men også hvad der havde drillet, hvordan en rødbede var blevet genstand for en udfordring, de unge talte om, taklede og mestrede.
De fagprofessionelle gav udtryk for, at forløbet var blevet “en øjenåbner”. Særligt væsentligt var den feedback og den opmuntrende tilgang, som de unge havde haft i forhold til hinanden. Det var et fælles afsæt for vejledning og karrierelæring, hvor vejledningsredskabet viste sig at være det centrale, frem for at de unge havde oplevelsen af en vejledning rettet mod et konkret og specifikt felt af erhvervsuddannelser.
Og til de fagprofessionelles undren, havde de unge selv satset på en lidt utraditionel ret, nemlig en rødbedeburger!
Nysgerrighed kan komme i mange former.
Kirsten Steffensen, vejleder og projektleder, Unge med kant Rødovre
Bo Klindt Poulsen kunne konkludere:
De unge arbejdede i et karrierelæringsperspektiv ved først at opdage og gøre sig erfaringer i forhold til Smagsprøverne. De unge gjorde sig erfaringer både med den konkrete madlavningsproces og med sig selv og hinanden i samarbejdet i processen. Og dernæst ordnede de unge disse forskellige indtryk gennem en fælles refleksion sammen med de fagprofessionelle.
´Ballerup: ´ Onsdagscafé med Smagsprøver´
I Ballerup deltager løbende omkring 12 “unge med kant” i Ungeenhedens onsdagscafé. De unge skifter og er meget forskellige. Det er dog et fælles kendetegn, at de unge generelt er meget usikre på uddannelse og har forgæves afprøvet mange forskellige tiltag. Onsdagscaféen handler ikke om at træffe valg men om at komme videre ved at udføre aktiviteter, som vejlederne efterfølgende bearbejder sammen med de unge.
De unges meddesign spiller en stor rolle i Ungeenhedens koncept for ungeforløb. Onsdagscaféens unge valgte selv afprøvning af “Smagsprøver”. Forløbet havde 3 køkkener til rådighed, med deltagelse af 5 unge i 3 hold og en vejleder på hvert hold.
Et væsentligt pædagogisk princip var, at “der ikke er en rigtig eller forket måde at lave ting på” (vejleder Ballerup). Således kunne de unge fx selv vælge at se video først og derefter prøve at lave retten eller prøve at lave retten først og derefter se videoen. Samarbejdet om råvarer etc. foregik både internt på hvert hold og imellem holdene.
Erkendelser og effekter
I Rødovre
Jf. projektlederen i Rødovre fik bageholdets unge et nyt ståsted gennem forløbet. Deltagerne oparbejdede en beviselig teknisk kunnen over en periode på et halvt år. Andre kompetencer omhandlede øget mødestabilitet, social interaktion og at turde stå frem foran andre.
Fællesskabet imellem de unge styrkede de enkelte i at turde mere og forholde sig aktivt til deres egne processer.
If. Bo Klindt Poulsen, “spiller troværdige og værdsatte fællesskaber i et karrierelæringsperspektiv en afgørende rolle for udviklingen af valgkompetencer. Det er netop i fællesskaberne, at man udveksler viden, erfaring og feedback, som hjælper en med at komme videre.”
At samle “unge med kant”, kan noget særligt.
Kirsten Steffensen, projektleder Unge med kant Rødovre (2021)
Et godt stykke inde i forløbet fik én af de unge kvinder således taget mod til sig og forhørte sig hos vejlederen: “Hvad skal der egentlig til, hvis jeg skulle tage en uddannelse dér?” – Vejlederen kunne svare: “Prøv at tænke på, hvor dygtig du var på holdet. Førhen turde du ikke komme ind i et lokale med mange andre. Prøv at tænke på alt det du har lavet og hvor du er i dag.”
Foranlediget af de unges reaktion på Smagsprøver og deres ønsker, resulterede forløbet slutteligt i et besøg på Hotel- og Restaurantskolen. Her oplevede de unge rammerne om uddannelsesmiljøet, hørte fra andre unge der havde haft det svært på deres vej mod uddannelse og hvordan de sidenhen havde fundet fodfæste. Holdets unge talte med skolens vejleder om mulighed for socialpædagogisk støtte under uddannelse.
Alt dette, sammen med et mere reflekteret grundlag for uddannelsesvalg, har allerede ført til at én af de unge nu påbegynder en virksomhedspraktik mhp. at starte en erhvervsuddannelse på Hotel- og Restaurantskolen.
I Ballerup
De unge valgte selv deres fremgangsmåder for produktion af retterne og opdagede dermed deres egne præferencer for læringsprocessen. Fx valgte enkelte unge at tage noter, selvom videoinstruktioner er frit tilgængelige i Smagsprøver. Flere unge ændrede madens form og ingredienser. Sammenlagt fandt de unge selvstændigt løsninger på de problemer og spørgsmål, som opstod undervejs.
Den efterfølgende refleksion og evaluering “foregik meget naturligt” jf. vejlederen, da gruppen sad omkring bordet og spiste sammen. De unge gav udtryk for at være positivt overraskede over nye smagsformer, fx at undvære kød.
De forskellige valg og løsninger gav efterfølgende også en naturlig anledning til at sammenligne retterne indbyrdes og tage stilling til vejledernes spørgsmål: “Nå, hvordan var det så med det…, og hvordan gik det med det…?” De unges nysgerrighed og oplevelser kobles if. faggruppen fra Ballerup dermed op på refleksion, som et væsentligt skridt i karrierelæring. I denne sammenhæng bemærkede Bo Klindt Poulsen:
Refleksionerne i forløbet tog ikke udelukkende udgangspunkt i den enkelte unge, men foregik netop i et meningsfuldt fællesskab med mulighed for udveksling af standpunkter og feedback.
Nogle unge satte deres overvejelser ind i større perspektiver og foreslog konceptudvikling. Det affødte bl.a. en diskussion om bæredygtighed og samfundsudvikling. Fagligt diskuterede de unge bl.a. fødevarernes betydning i forhold til hinanden, nye typer fødevarer og tendenser. Forløbet var også ramme for at de unge begyndte at idégenerere.
Skulle man have kaldt denne burger “veggie burger”?
Ung, anonym, deltager i Smagsprøver, Ballerup
Sammenlagt blev forløbet selv en smagsprøve på, hvad en uddannelse på Hotel- og Restaurantskolen også repræsenterer.
Vejlederne selv var overraskede over, at forløbet på ingen måde havde affødt modstand eller afstandstagen, på trods af alle de ukendte elementer. Her har fællesskabet spillet en stor rolle. If. Bo Klindt Poulsen, viste sig dermed igen, “hvordan det at arbejde med karrierelæring i meningsfulde fællesskaber kan skabe ekstra værdi og ekstra styrke i udviklingen af valgkompetencer hos den enkelte.“
Jeg tør godt springe ud i det her.
Ung, anonym, deltager i Smagsprøver, Ballerup
På Hotel- og Restaurantskolen
Også EUD-eleverne der var tilknyttet forløbene, har opnået nye erkendelser ved at have arbejdet med den digitale formidling af deres faglighed. I løbet af en 2-ugers tværfaglig workshop med Dansk, Naturfag og de praktiske køkkenfag, afklarede og producerede eleverne det faglige indhold til de forskellige retter der præsenteres på Smagprøver.
Vores elever får et helt nyt perspektiv på deres uddannelse igennem præmissen om at levere content til platformen.
Anders Nørgaard, projektleder Unge med kant på Hotel- og Restaurantskolen
Om “karrierelæring”
Karrierelæring er en tilgang og et metodesæt til at fremme udvikling af valgkompetencer. Valgkompetencer kommer i spil hele livet igennem.
Det kan handle om at lære at orientere sig henimod en uddannelse og senere hen at fortsætte i den valgte ungdomsuddannelse. Eller ved frafald at kende værktøjer og kunne anvende dem til at undersøge, vurdere og planlægge et omvalg. Senere i livet skal man kunne vælge job, måske skifte karrierespor eller flytte geografisk i sit professionelle liv.
UU DANMARK (2018)
For udsatte unge er det om muligt endnu mere vigtigt at lære at tage gode valg for sig selv. De fagprofessionelle skal støtte de unge i udvikling af deres valgkompetencer, med særlig opmærksomhed på beslutningsprocesser (BOMS-model, Bill Law):
- Beslutninger: De færdigheder og den viden, den unge har brug for, for at kunne vælge og begrunde valg mellem flere alternativer.
- Overgange: Evnen til at kunne forudse konsekvenserne af en beslutning og kunne håndtere den usikkerhed, det kan være at stå i en valgsituation.
- Muligheder: Forståelse af hvilke muligheder man har ift. egne forudsætninger, kendskab til uddannelser og jobs.
- Selvindsigt: At kende sig selv (i en uddannelses- og/eller erhvervsmæssig sammenhæng).
Modellen for “karrierelæring” gengiver en taksonomi for hvilken læring de unge går igennem for at nærme sig en forståelse for deres valg:
- De unge skal typisk starte med at opdage, få indtryk, information og kontakter til at komme videre.
- Dernæst skal de ordne oplevelserne og informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle, ligheder og sammenhænge.
- Næste trin er at fokusere, vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor, samt finde ud af, hvad der er vigtigt, for den unge og for andre.
- Slutteligt handler det om at forstå og vide, hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad.
