Det lokale Unge med kant team i Gladsaxe har et tæt samarbejde omkring de enkelte unge. Uddannelsesvejlederne bruger hinanden rigtig meget og kender hinandens sager godt.
Målgruppe
I Gladsaxe arbejder man med godt og vel 40 “unge med kant”, som befinder sig i hele aldersspektret 15 – 29 år.
Det fælles udgangspunkt for de rekrutterede unge er, at vejlederne skal kunne komme i kontakt med dem (“kontaktbare“) og at de unge relativt hurtigt skal kunne blive kontaktparate. Men derudover foregår den enkeltes progression henimod erhvervsparathed individuelt, og vejlederne støtter dem i lige præcis de faser, hvor de unge befinder sig.
Arbejdet foregår dels i grupper, dels individuelt. Gruppeinddelingen er blevet foretaget ved at matche de unge ud fra fælles kendetegn, såsom modenhed, familiesituation eller adfærd. Således arbejder man fx med:
- en gruppe for mere modne piger (ca. 25 år og opefter), hvor næsten alle unge er mødre
- en gruppe for yngre piger
- en drengegruppe (med opstart i aug. 2020)
En del af de unge har misbrugsproblemer samtidig med psykiske problemer hhv. diagnoser, heriblandt ofte angstrelaterede problemstillinger.
En del af de unge har meget dårlige skoleerfaringer med sig. For nogle af dem har skolen nærmest været ´traumatisk´.
En del af vores unge ser uddannelse som en ´straf´.
Henriette og Dinah, uddannelsesvejledere Gladsaxe Kommune
De lokale metoder
Teamet arbejder ud fra klare metoder og principper.
Helt grundlæggende arbejdes på relation og tillid. Mange samtaler handler hverken om job eller uddannelse. Men dialogerne åbner op til det næste skridt. Et væsentligt princip er, at vejlederne er nemt tilgængelige og til rådighed for de unge. Der skal ageres inden for timer eller få dage dage, når de unge tilkendegiver et behov eller er klare til et skridt.
Fra vejledningsparat henimod erhvervsparat
Dernæst handler det om at få rettet blikket henimod uddannelse og/eller job. Vejlederne synliggør og italesætter det at have ”et godt liv”, som består af mere end fx bolig, kæreste, børn, venner og biografture. De unge er ofte ikke bevidste om den kontekst, som uddannelse og job udgør for deres liv.
Denne indsats ligger før de unge kommer i praktik eller på uddannelsesbesøg, og timingen er afhængig af den enkelte. Vejlederne benytter deres ´professionelle fornemmelse´ for, hvornår den unge er klar til dette skridt. De finder frem til den individuelle motivation og hvor de kan appellere til en forståelse for den samlede livssituation. Dernæst sår vejlederne ambitioner hos den unge og udfordrer ham/hende.
Det er svært for de unge selv at reflektere over vores tilbud. De er meget i deres følelser, lyst, angst, aggressioner, eller hvad det nu er. I starten er det alt muligt andet, økonomi, kæresten, psykiske problemer, der kommer først. Derfor skal vi tydeliggøre formålet med vores tilbud til de unge, så de ved, at det handler om noget. Denne kobling laver de unge ikke selv.
Dinah, uddannelsesvejleder Gladsaxe Kommune
De unge er i alle tilfælde med til at definere deres erhvervs- eller uddannelsesretning og formulerer selv, hvor de vil hen. Vejlederne fungerer som sparringspartnere, tilbyder alternativer og forskellige veje til målet, kommer med deres overblik og skitserer forskellige uddannelsesperspektiver.
Målet brydes ned i delmål. Det afklares sammen med den unge, hvilke tiltag vil være relevante på hvilket tidspunkt. Fx kan mødestabilitet være et delmål henimod et job. Ved de unge der har angst, kan det være et delmål at blive mere tryg ved andre mennesker i en social kontekst.
Praktik og uddannelse
Velvalgt og vel-timet praktik er en af de centrale metoder. For nogle typer unge giver det if. vejlederne ikke så megen mening at “blive ved med at snakke”. Der “skal ske noget”, samtidig med at de unge får afklaret deres ressourcer, potentialer og begrænsninger, hvad angår deres erhvervsparathed og realismen i at kunne klare et job. Vejlederne opsøger enten selv arbejdsgivere eller trækker på deres kolleger fra beskæftigelsesafdelingen (virksomhedskonsulenter). Den løbende dialog med arbejdsgiverne er afgørende, hhv. med de kolleger, som står for de enkelte unges praktik. De faprofessionelle søger altid efter “det optimale match”, hvor virksomheden kan engagere sig og hvor den unge kan udfolde sig.
Vejlederne tilgår uddannelsesperspektivet praktisk. Det handler om at få et nyt billede på denne del af verden.
Vi viser dem det positive ved uddannelse. Det behøver ikke være computere og forelæsninger. Fx på Vilvorde sidder de ikke, men de er i gang. Det er et skolemiljø og et håndværk, vores unge oplever – noget positivt for dem. De ser det sociale, klassekammerater, samvær. Det faglige er nemmere, når det er i action, i bevægelse.
Henriette og Dinah, uddannelsesvejledere Gladsaxe Kommune
I kædeansvaret
Ungeteamet arbejdet tæt sammen internt i KUI og med eksterne aktører.
- I KUI spiller virksomhedskonsulenterne og de koordinerende sagsbehandlere en vigtig rolle. Man har løbende dialog om de unge og trækker på hinanden i forhold til hinandens spidskompetencer og praktiske muligheder.
- Uden for KUI prioriteres især samarbejde med arbejdsgivere højt. Når de unge er kommet i praktik eller job, slippes de ikke. Praktik eller job “er ikke en parkeringsplads”. Arbejdsgiverne kan ringe til hver en tid, og vejlederne eller konsulenterne følger op med det samme. I udgangspunktet aflægger vejlederne eller konsulenterne besøg i virksomheden et par gange om måneden.
- I kædeansvaret indgår også EUD, EGU og nu især FGU som en væsentlig mellemstation. Besøg med de unge i små hold på uddannelsesinstitutionerne bidrager til at afmontere de unges skoleskræk. samles en håndfuld. Vejledningen flyttes dermed ud af huset, og de unge får et billede på, at “man laver noget i praksis, det er sjovt, og man får nogle venner”. Vejlederne kalder det “inspirationsbesøg”.
