Resultater

Resultaterne i Unge med kant Hovedstaden omhandler først og fremmest de tilsigtede effekter på projektets primære målgruppe: Godt og vel 600 unge, fordelt på 9 kommuner, 2 FGU-institutioner og 2 erhvervsskoler. Effekterne kunne ikke være blevet opnået uden et kvalificeret og forpligtende samarbejde mellem de involverede ungeaktører. Derfor har projektet også fremmet det didaktiske design af de individuelle ungeforløb, kædeansvaret blandt de fagprofessionelle og implementering af Kontaktperson+ funktionen.

Faglige resultater og kapacitetsopbygning

Unge med kant Hovedstaden har opereret med individuelle løsninger for de unge, og med lokale løsninger for kommunernes og uddannelsesinstitutionernes arbejde med målgruppen. I løbet af projektet blev lokale løsninger indsamlet og formidlet, først og fremmest om:

  • De didaktisk tilrettelagte individuelle ungeforløb, under meddesign af de enkelte unge
  • Samarbejdet i kædeansvar omkring de enkelte unge, med målrettet metodebrug af fagprofessionelle metoder
  • Profilbeskrivelserne af Kontaktperson+, med bl.a. rolle, funktioner og kompetencer

De lokale metoder og erfaringer er blevet forarbejdet på tværs af partnerorganisationer til generiske faglige beskrivelser og modeller. Modellerne indgår i TOOLBOX, som er en fælles container for viden og modeller fra projektarbejdet med de ´unge med kant´.


Ungeforløb og -progression

Ungeforløbene har været kernen i Unge med kant Hovedstaden. De professionelle har arbejdet intensivt og individuelt med 609 unge. Det overstiger det tilsigtede antal ungeforløb, som var blevet udvidet fra 320 unge til 560 unge i jan. 2022. I alt indgik 696 unge i projektet, hvoraf de 83 unge måtte skrives ud igen pga. kommunefraflytning, alvorlige forhindringer (indlæggelse i psykiatri, afsoning, m.m.), et for højt kvalifikationsniveau eller pga. de unges egne fravalg.

Forløbene har indeholdt individuelle elementer, såsom personlig vejledning, psykologbesøg eller praktikophold i en virksomhed. I en stor del af forløbene indgik gruppebaserede aktiviteter, som fx gruppevejledning, brobygning i mindre grupper, ugentlige “caféer” etc. Og endelig foregik mange af forløbene i rammerne af kollektive kontekster, som fx i 10. kl., i FGU eller i en erhvervsuddannelse.

Kontaktpersoner har tilrettelagt forløbene individuelt og sammen med de enkelte unge (“meddesign”). De unge er blevet støttet igennem de forskellige faser af deres forløb og især i overgangene mellem deres stadier. Progressionen hos de enkelte unge er blevet fulgt tæt op på v.hj.a. nedenstående taksonomi.

Progression foregår ikke (nødvendigvis) lineært og typisk ikke i samme kadence som hos andre unge. Nogle af faserne kan endda overlappe hinanden, og der kan forekomme omveje, tilbageskridt eller fremspring.

Taksonomi for ungeprogression: Udviklet i projekterne Unge med kant Syddanmark,
Unge med kant Hovedstaden, Youth in transition (vs. 2.0, 2022)

Progressionsvurderinger for de enkelte unge er blevet foretaget hver tredje måned lokalt af fagprofessionelle.


Formativ virkningsevaluering

Unge med kant Hovedstaden ønskede at opsamle erfaringer fra arbejdet med:

  • Unikke unge med stærkt komplekse problemstillinger og unikke behov
  • Lokalt meningsgivende ungeindsatser med lokale aktører under lokale konditioner > mange forskellige forløbstyper
  • Fokus på proces hos de unge
  • Et agilt, adaptivt og medbestemmende projektdesign

De konventionelle effektmålinger (“forandringsteori”, “effektkæde”) med deres lineære og kausale logik forudsætter langt mere simple og veldefinerede indsatser end dem, Unge med kant Hovedstaden ville arbejde med. Samtidig insinuerer disse typer effektmålinger en høj forudsigelighed. Denne tilsigtede forudsigelighed matcher dårligt de yderst omskiftelige omstændigheder i arbejdet med de allermest udsatte unge.

Af ovenstående grunde blev Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, engageret for at forestå en formativ virkningsevaluering. VIVE har fulgt projektet undervejs mhp. at afdække, hvordan ungeprogression foregår, hvordan de fagprofessionelle fremmer ungeprogression og hvilke faktorer i øvrigt kommer i spil, heriblandt en belysning af projektpartnernes omsætning af “kædeansvar”. Supplerende til de kvartalsvise progressionsmålinger hos de første 555 unge i projektet, indgik i evalueringen også et ungeperspektiv, som er blevet belyst v.hj.a. individuelle interviews med de samme 21 unge fra 8 kommunepartnere 3 gange i projektforløbet.

Tilsvarende har VIA University College fulgt op på progressionsmålinger af de unge, der kom til projektet i 2022 i anledning af en tillægsbevilling.


Effektmåling

Erhvervsstyrelsens evaluator COWI har forestået den eksterne evaluering jf. projektets mål. Evalueringen relaterer til projektets “effektkæde”, som var et obligatorisk bilag til ansøgningen. Projektet har løbende afrapporteret i henhold til de kvantitative mål om antal unge i diverse projektaktiviteter, samt det antal unge der har opnået uddannelsesparathed, hhv. er kommet videre i en ungdomsuddannelse.

De endelige effekttal pr. 1. dec. 2022 viser, at 43 % af de 609 unge har påbegyndt en ungdomsuddannelse (primært erhvervsuddannelse) ved projektets afslutning. Det svarer til 83 % af projektets målsætning.

Knap 54 % af de unge er blevet uddannelsesparate, hvilken svarer til 157 % af projektets målsætning.

41 % er kommet i arbejde, tidsbegrænset eller varigt, på deltid, fuldtid eller som fritidsbeskæftigelse. De unges jobstatus har ikke været genstand for den formelle effektmåling, men de lokale projektgrupper har leveret data af egen interesse. Det kan ikke afgøres, om og i givet fald hvordan, der er overlap med de 43 % unge i uddannelse. Men idet VIVEs og VIAs analyser på, at vejen til uddannelse for nogle unges vedkommende går via job eller praktik, består der en vis sandsynlighed for et overlap.

Bemærk: COWIs evaluering er foretaget med sidste dataindsamling pr. 1. sept. 2022, altså inden projektet blev endelig afsluttet og målt d. 31. dec. 2022. Et kommenteret uddrag af COWI-rapporten og de endelige effekttal er publiceret pr. ultimo dec. 2022.


Forankring: Videreførelse og udbredelse

I slutfasen af Unge med kant Hovedstaden har de 13 projektpartnere og projektejer EUK/KL skitseret forankring af hver deres lokale projektresultater.

Under “forankring” forstås for det første videreførelse og videreudvikling i egen drift:

  • Økonomi: Videreførelse kan foregå integreret i rammerne af organisationens ordinære økonomi eller med en udvidet økonomi til formålet.
  • Rammer: Projektresultaterne kan bæres videre i rammerne af den nuværende organisatoriske konstruktion og nogle gange foranledige en tilpasning eller ligefrem ny organisatorisk konstruktion.
  • Nye tiltag: Projektresultater kan også føre til nye projekter som en form for overbygning til det opnåede.

For det andet har samtlige partnerorganisationer i hele projektløbet bidraget til udbredelse af projektresultater, både bredt i egen organisation og hinsides projekt- og kommunegrænser.


Lokale løsninger

Klik på logoer for partnerorganisationer for indsigt i de lokale løsninger.