Unge med kant Hovedstaden
Unge med kant Hovedstaden består af de kommunale ungeindsatser (KUI) i 8 kommuner, inklusive de forberedende grunduddannelser (FGU), og i tæt samspil med erhvervsskolerne Hotel- og Restaurantskolen samt Roskilde Tekniske Skoles afdeling Vilvorde.
Lokalt samarbejder projektpartnerne desuden med relevante fritids- og frivilligorganisationer, øvrige erhvervsskoler og praktikvirksomheder, forældre m.m.
UU DANMARK varetager projektansvaret og den overordnede projektledelse. Flere eksterne evaluatorer ledsager Unge med kant Hovedstaden. Derudover tilbydes kompetenceudvikling til projektets fagprofessionelle aktører.
Som del af en bred indsats
UU DANMARK har iværksat og fremmet arbejdet med etablering af et kædeansvar for kommunernes arbejde med de mest udsatte unge siden 2016.
Aktuelt gennemføres 2 parallelprojekter:
Fra “unge på kanten” til “unge med kant”
Målgruppen for Unge med kant Hovedstaden er de mest udsatte unge. På landsplan udgør den såkaldte “restgruppe” omkring 6 procent.
Restgruppen er her defineret, som personer i alderen 15-29 år der ikke har en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er i arbejde, ikke er på førtidspension eller SU, og som har været i en dansk grundskole i en periode i 8.-10. klasse.
Undervisningsministeriet, 2016
De unge bærer på en høj grad af kompleksitet i deres problematikker. Men de kommer også med erfaringer, kompetencer og drømme, som netop kan blive drivkraft til at opnå en bæredygtig livsform.
Individuelle ungeforløb
Trods mange tiltag for denne målgruppe, har størrelsen på 6-8 % af en ungdomsårgang stort set været uændret igennem de sidste 25 år. Unge med kant Hovedstaden har valgt en langsigtet og systemisk tilgang for at imødegå de komplekse problemstillinger, der findes både hos de enkelte unge og i strukturerne omkring dem. Der arbejdes både med de enkelte unge og med de mange forskellige aktører omkring de unge.
I projektet vil 320 unge gennemgå individuelle forløb, hver med deres egne forløb henimod en ungdomsuddannelse. Heri indgår FGU, hvor det er relevant.
De unge vil være meddesignere af deres egne forløb.
De unge udvikler sig individuelt, og typisk ikke lineært. Ikke desto mindre er der behov for, at de fagprofessionelle og især de unge selv kan spore en progression hen imod praktik, job eller gennemførelse af en erhvervsuddannelse.
Evalueringer
VIVE indgår som projektets selvvalgte eksterne evaluator. Gennem en omfangsrig kvalitativ og kvantitativ dataindsamling vil forskere forsøge at afdække, hvordan progressionen henimod erhvervsparathed foregår hos de enkelte unge, samt hvad der kan fremme hhv. hæmme progressionen.
Derudover evalueres projektet af COWI, som en obligatorisk del af projektet, i overensstemelse med de krav der er fastsat af Erhvervsstyrelsen. Denne effektmåling vedrører de unges overgang til en erhvervsuddannelse, hhv. opnåelse af uddannelsesparathed via FGU:
- 70 % af projektets 320 unge forventes at blive uddannelsesparate og påbegynde en erhvervsuddannelse
- 50 % forventes at påbegynde en erhvervsuddannelse, med indikatorer på gennemførelse
Didaktik
Planlægning og organisering af de individuelle ungeforløb skal foretages med et langsigtet overblik og en meningsgivende sammenhæng for den unge. Relevante fagprofessionelle skal aktivt og kompetent indgå i kædeansvaret, hvor især de skrøbelige overgange i forløbene skal sikres. Samtidig skal der tages højde for lokale muligheder og eventuelle barrierer.
Allervigtigst: De unge skal hver især være meddesignere og føle ejerskab hele vejen igennem.
Det kræver didaktisk tænkning. Unge med kant Hovedstaden vil derfor også resultere i et bud på en didaktisk model.
Vejledning i centrum
Vejledning har en væsentlig betydning for de allermest udsatte unge og indtager en central rolle i de nye kommunale ungeindsatser, uanset vejledningens organisatoriske udformning og placering i kommunerne.
Den Kommunale Ungeindsats er fra politisk side ønsket som handledygtige lokale organisationer. Det handler om at give de unge muligheder for deltagelse. Det ønske vil Unge med kant Hovedstaden indfri ved især at styrke vejledningen.
Metoder for styrket vejledning
Arbejdet med udsatte unge kræver en stærk pædagogik og
vejledningsfaglighed, med særligt fokus på motivation, relationsdannelse
og mestringsstrategier.
Tilgangen til de unge er ressourceorienteret. Metoderne skal anvendes på tværs af professionerne og sektorerne. Det indebærer også at styrke den tværprofessionelle kommunikation.
Alt i alt skal de velafprøvede målgruppeegnede metoder kortlægges
og formidles.
Jeg har kæmpet hele mit liv for at nå de mål, jeg gerne vil. Det er en stor ting at nå hertil, hvor jeg er i dag.
M., 22 år, praktikcenter på erhvervsskole