Metoder og værktøjer

De professionelle ungeaktører anvender hver især en lang række forskellige metoder og værktøjer i deres daglige arbejde med de udsatte unge. I Unge med kant Hovedstaden forsøger vi at identificere de metoder der gør en positiv forskel i praksis.

Måske – eller sandsynligvis – er det ikke muligt at alle fagprofessionelle omkring de unge opnår en fælles tilgang og fælles metoder for arbejdet med de udsatte unge. Måske er det heller ikke nødvendigt og ikke engang ønskværdigt.

For ungeaktørernes tilgange er forankret i hver deres virke, såsom ungevejledning, socialt arbejde eller faglig undervisning og andre vigtige områder. Ingen tvivl om, at alle områder er vigtige for de enkelte unge, om de så repræsenterer lovgivning og personuafhængige procedurer, økonomiske forhold eller arbejdet med den unges udviklingsprocesser.

Til gengæld er det afgørende, at de forskellige ungeaktører har respekt for hinandens fagligheder, kommunikerer omkring dem og bringer dem samlet og meningsgivende i spil ift. de enkelte unge.

TOOLBOX

et sammenhængende koncept for arbejdet med udsatte unge

Materialerne i TOOLBOX er udviklet, afprøvet og kvalificeret i rammerne af den samlede indsats Unge med kant (2018-2022). Materialerne relaterer til anerkendt viden og forskning på området. TOOLBOX opdateres løbende, i takt med at nye materialer kan klargøres til publicering. I TOOLBOX indgår også moduler til den videre kompetenceudvikling hos de fagprofesssionelle ungeaktører omkring udsatte unge.

TOOLBOX

Hvordan gør vi

De tilgange og metoder der er beskrevet i TOOLBOX, har central betydning i Unge med kant Hovedstaden. Heri indgår bl.a. den konceptuelle tilgang til ungeprogression og det systematiske didaktiske arbejde med ungeforløb.

Samtidig opdateres TOOLBOX også på baggrund af de erfaringer og den metodeudvikling der finder sted i Unge med kant Hovedstaden.

I løbet af projektets halvårlige netværksmøder tages udgangspunkt i deltagernes egen praksis. University College VIA rammesætter udveksling og gensidig sparring. Deltagerne bidrager ved at dokumentere deres lokale tiltag i fællesskab.

3 konkrete faglige områder er især i fokus:

  1. De unges motivation: grundforståelse og metoder til fremme af de unges motivation
  2. Relationsdannelse: relationer til og omkring den unge
  3. Mestringsstrategier: for de enkelte unge nye fremgangsmåder til at håndtere de for dem svære situationer

Eksperter leverer forskningsforankrede operationelle metoder til formålet.

Dette gennemgående arbejde suppleres med korte, behovsbaserede workshops imellem netværksmøderne. Her tilbydes konkret viden og værktøjer til direkte omsætning i egen praksis. Det drejer sig fx om at opnå indsigt i økonomiske forhold for de unge, om grafisk facilitering som et dialogværktøj og om kontaktpersonens rolle.

Samarbejde på tværs

Den Kommunale Ungeindsats (KUI) såvel som projektets målsætning om etablering af kædeansvar kræver, at de fagprofessionelle fra unddommens uddannelsesvejledning (UU), fra jobcentre, fra socialområdet og fra uddannelserne er i stand til at samarbejde tværfagligt, tværorganisatorisk og endda tværsektorielt.

Det indebærer at kunne løfte sig udover eget fagligt ståsted og principper:

Det handler ikke om at have ret. Det handler heller ikke om at være kommet længst eller at have de bedste metoder. Det handler om at kunne se mulighederne i hinandens faglige ståsted i forhold til den enkelte unge.

Pia Vigh, sekretariatsleder UU DANMARK

I projektet orienterer vis os imod sociologisk forskning af dilemmaer og forskellige fagprofessionelle tilgange i arbejdet med udsatte borgere.

Når udsatte unge møder systemet

kræver det en forståelse på tværs af sektorer og ungeaktører.

Komplekse ungeproblemer medfører ofte sager i flere forvaltninger, som hver især agerer ud fra deres rationaler og rammer. Vi søger løsningsmodeller ved at løfte dialogerne op over dilemmaer og øjensynligt modstridende interesser.

Med inspiration i forskning fra prof. Nanna Mik-Meyer, SFI