De fagprofessionelle og andre aktører
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Udsatte unge
De udsatte unge udgør mellem ca. 6-8 % af ungepopulationen.
Ifølge Undervisningsministeriet (2016) er denne “restgruppe” defineret “som personer i alderen 15-29 år der ikke har en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er i arbejde, ikke er på førtidspension eller SU, og som har været i en dansk grundskole i en periode i 8.-10. klasse. “
Omfanget, målt på de 18-29 årige unge, har over de sidste årtier stort set været uændret, bortset fra lettere konjunkturbårne udsving (Andersen S. H. et al, 2019). Denne gruppe unge udgør med årlige tocifrede milliardbeløb en betydelig omkostning for samfundsøkonomien (Schultz-Nielsen et al, 2016).
Vigtigere endnu: Mange unge ville få en mere indholdsrig og struktureret dagligdag med mulighed for at etablere bredere sociale netværk og opleve et arbejdsfællesskab.
Andersen S. H. et al, 2019, Hvad ved vi om udsatte unge, Gyldendal
I projektet Unge med kant Hovedstaden forstås de udsatte unge i aldersgruppen 15-29 år som bærere på komplekse problemstillinger. De unge kan ikke udelukkende kategoriseres i forhold til enkelte problemstillinger, og deres profiler varierer bredt. I kommunerne hører de unges sager typisk til i flere forvaltninger. I uddannelsesverdenen opleves disse unge som ustabile og frafaldstruede, som motivationssvage og fagligt umodne. I litteraturen henvises typisk til “unge på kanten af det danske samfund” (Center for Ungdomsforskning, 2015).
I Unge med kant Hovedstaden vægtes højt, at de samme unge har potentialer og drømme, der kan blive deres drivkraft for at skabe sig det liv, som de ønsker sig, og med en (vis grad af) selvforsørgelse.
Kommunal Ungeindsats (KUI)
Loven om den “Kommunale Ungeindsats” (KUI) skal bidrage til at modsvare problemstillingen omkring de udsatte unge. Loven trådte i kraft d. 1. januar 2019, med implementering pr. 1. august 2019.
Kommunerne har ansvaret for at gøre unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. […] For de unge, der har brug for hjælp fra flere myndighedsområder, skal kommunen koordinere indsatsen.
Undervisningsministeriets “Klar til kontaktpersonordning – Vejledning til den kommunale ungeindsats”, juni 2019
Loven udmøntes forskelligt i de forskellige kommuner. I nogle kommuner etableres sammenhængende enheder fx ungeenheder eller ungecentre. I andre kommuner bindes indsatserne sammen på tværs af organisationen.
Uanset den lokale konstruktion, indebærer KUI at arbejde tværprofessionelt, tværorganisatorisk og tværsektorielt omkring de enkelte unge. Det kan indebære en samlokation af forskellige fagprofessionelle, enten som varig eller som fleksibel løsning.
Se også “Kontaktpersonordning” og “Forberedende Grunduddannelse”.
Styrket vejledning
Vejledning har en væsentlig betydning for de allermest udsatte unge og indtager en central rolle i KUI, uanset vejledningens organisatoriske udformning og placering i kommunerne. KUI er fra politisk side ønsket som handledygtige lokale organisationer. Det handler om at give de unge muligheder for deltagelse.
Kædeansvar
Den kommunale ungeindsats (KUI) omfatter alle unge. Unge med kant Hovedstaden understøtter den faglige omsætning af KUI i forhold til de enkelte udsatte unge. Det indebærer en ambitiøs udvidelse af KUIs arbejde med de udsatte unge til også at omfatte aktørerne uden for de formelt involverede myndighedsområder.
Dermed skal de de unges progression sikres igennem de enkelte aktiviteter, heriblandt også den forberedende grunduddannelse (FGU). Der er stort fokus på overgangen til en erhvervsuddannelse (EUD) / anden ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse. I denne kontekst kan erhvervsskoler med fordel allerede involvere sig i før-EUD aktiviteter, der leder henimod en erhvervsuddannelse.
Individuelle ungeforløb
I projektet arbejdes med ´individuelle ungeforløb´. Disse ungeforløb tilrettelægges sammen med den enkelte unge og tager højde for den enkelte unges drømme og mål. Initiativet til og organisationen af forløbene ligger hos KUI.
Forløbet kan indeholde individuelle aktiviteter, såsom mentorstøtte, psykologhjælp, fritidsaktiviteter, uddannelsesforberedende kvalificering og tiltag der støtter den helt personlige udvikling. Forløbet kan med fordel kombineres med kollektive eller gruppebaserede aktiviteter for andre unge, i eller udenfor denne målgruppe.
Forløbenes varighed og konkrete indhold er afhængig af, hvordan den unges behov kan kobles op på de lokale rammer og muligheder.
Under alle omstændigheder er den unge medskabende og medbestemmende. Den unge skal have ejerskab for sit forløb.
Tilbud og aktiviteter i ungeforløbene
I ungeforløbene indgår også tilbud og aktiviteter. Det er eksisterende, mere eller mindre standardiserede elementer, som kan benyttes i forvaltningerne i den enkelte kommune: fx mentorordninger, lektiehjælp, misbrugsbehandling, etc. På tilsvarende vis kan uddannelsesinstitutioner allerede have velegnede kurser eller procedurer for målgruppen.
Det er væsentligt, at elementerne i de enkelte ungeforløb vælges og anvendes meningsgivende for den enkelte unge. Det kan blive aktuelt at supplere med nye tiltag.
I alle tilfælde skal elementerne hænge sammen. Overgangene skal sikres, således at den unge ikke ´falder ud´ undervejs og således, at alle involverede er tilstrækkeligt orienteret. Ansvarsfordelingen skal være klar.
Kontaktpersonordning
I rammerne af den “Kommunale Ungeindsats” (KUI) skal kommunerne etablere en kontaktpersonordning.
“Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.
Undervisningsministeriets “Klar til kontaktpersonordning – Vejledning til den kommunale ungeindsats”, juni 2019
If. Undervisningsministeriet (2019), er det “ikke nødvendigvis kontaktpersonen selv, der kan støtte konkret i forhold til alle den unges forskelligartede behov og problemstillinger”. Kontaktpersonen skal i så fald være “bindeled til de fagprofessionelle, der kan hjælpe den unge, og medvirke til, at den unge møder frem og får den nødvendige hjælp. Kontaktpersonen hjælper generelt den unge i gang, følger op og understøtter den unges udvikling.”
I Unge med kant Hovedstaden forstås kontaktpersonen ambitiøst som en ´kontaktperson+´.
Kontaktperson Plus
For det første navigerer kontaktperson+ langsigtet i og med hele kædeansvaret, ikke kun i KUI.
Det andet additionelle aspekt ligger i, at kontaktperson+, udover den koordinerende og organiserende funktion, også bringer den fornødne vejledningsfaglighed for netop den individuelle unge i spil. Det indebærer, at kontaktperson+ arbejder med fx motivationsorienteringer, relationsdannelse og mestringsstrategier.
De fagprofessionelle og andre aktører
Kontaktpersonen såvel som de øvrige fagprofessionelle stammer fra kommunale enheder som uddannelsesvejledning, det sociale område / familieafdelingen, jobcenter eller den kommunale uddannelsessektor.
Derudover bidrager også fastholdelsesvejledere og (kontakt-)lærere fra erhvervsuddannelser, hhv. andre ungdomsuddannelser, privatskoler og fritidsorganisationer. Også frivilligorganisationer og forældreorganisationer kan være relevante og have professionelle kapaciteter.
Vejledere
Målet med den professionelle uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne er, at unge mennesker bliver i stand til at påvirke det liv de lever, så det bliver som de ønsker. Denne vejledning er en sektor- og institutionsuafhængig aktivitet og proces, som lærer børn og unge om uddannelsessystemet, om arbejdsmarkedet og om sig selv i relation hertil.
Disse vejledere i kommunen har en fagprofessionel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau (UU DANMARK & Thomsen. R., 2017).
Vejledning finder tillige sted i/ved eVejledning, Studievalg, jobcentre, frie grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, professionshøjskoler og på ungdomsuddannelserne.
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Den forberedende grunduddannelse (FGU) indgår i loven om den Kommunale Ungeindsats (KUI). KUI skal bl.a. vurdere, om unge hører til målgruppen for FGU.
If. Undervisningsministeriet tager FGU “udgangspunkt i de unges forudsætninger og kompetencemål og har fokus på de unges vej mod uddannelse eller beskæftigelse.”
FGU tilbyder 3 spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).
Ca. 25 % af de udsatte unge er umiddelbart vurderet til at kunne følge og gennemføre en FGU (ministersvar, 8. maj 2018, tidl. undervisningsminister M. Risager, sagsnr.: 18/05785).
Erhvervsuddannelser (EUD)
Erhvervsuddannelserne (EUD) er 3-5 årige grunduddannelser, der forsyner brancherne med faglært arbejdskraft inden for bl.a. håndværk, industri, landbrug, på social- og sundhedssektoren, i service, handel og kontor. De faglærte udgør ca. 1/3 af den danske arbejdsstyrke. EUD har dermed en væsentlig betydning for arbejdsmarkedet og erhvervslivets konkurrencedygtighed.
Traditionelt har EUD også været en rummelig aftager af unge med en vis personlig ballast eller skolefaglige vanskeligheder. EUD er i princippet rustet til at kunne tage imod udsatte unge. Erhvervsskolerne har vejledere til forskellige formål, mentorordninger, efteruddannede undervisere og ofte også socialrådgivere, street workers eller psykologer. Arbejdet med et inkluderende læringsmiljø står på mange erhvervsskolers handlingsplaner. Et fleksibelt udbud, praksisnære undervisningsaktiviteter og uddannelsernes opbygning med 2/3 dele praktik, matcher mange udsatte unges motiveringsorienteringer.
Fagenes støt stigende faglige niveau samt nye adgangskrav (siden 2015) har dog gjort det langt mere krævende for udsatte unge at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er et behov for, at erhvervsskolerne inddrager ´økosystemet´omkring dem i langt højere grad, og at de orienterer sig imod de unge, længe inden de påbegynder en erhvervsuddannelse. Det indebærer også at samarbejde med andre fagprofessionelle.
De udsatte unge har brug for EUD. Og EUD har brug for alle unge, også de udsatte unge.