Progressionsmålinger: nytilkomne unge i 2022

Rapporten “Udsatte unge på vej – evaluering af ungeprogression i tillægsprojektet til Unge med kant Hovedstaden, 2022” er udgivet i feb. 2023.

VIA University College har stået for evaluering af ungeprogression i den udvidede del af Unge med kant Hovedstaden (jan. – dec. 2022). Evalueringen blev gennemført umiddelbart efter projektafslutning pr. dec. 2022 og er foretaget af lektor Bo Klindt Poulsen. Opdragsgiver var projektejer EUK/KL.

Udvidelsen omfattede nye aktiviteter med nogle af de igangværende unge i stamprojektet Unge med kant Hovedstaden (2019 – 2022), hhv. indslusning af “nye” unge. Desuden blev 3 nye partnerorganisationer involveret med “nye” ´unge med kant´ fra hver deres organisationer. Sammenlagt indgik således følgende 10 partnerorganisationer i tillægsprojektet: Kommunerne i København, Ishøj, Høje-Taastrup, Rødovre, Helsingør og Ballerup, Hotel- og Restaurantskolen, Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole, såvel som FGU Øresund og FGU Skolen Øst (afd. Høje-Taastrup).

Formålet med evalueringen i tillægsprojektet var at undersøge de unges bevægelser, som de kunne synliggøres ved hjælp af de progressionsmålinger, som de fagprofessionelle havde udført undervejs hver tredje måned. Progressionsmålingerne blev foretaget jf. ”Taksonomien for ungeprogression”. I rapporten indgår således særskilte betragtninger for ungeprogression hos hver af de 10 lokale projektpartnere. Desuden var formålet at udpege tendenser på tværs af de 10 deltagende projekter, hor det var muligt.

Evalueringen er således ikke en bedømmelse af, hvilke partnere der gjorde det bedst eller kom længst med deres unge. Derimod kortlægger evalueringen, hvordan ungeprogression har fundet sted i de lokale projekter, og hvad der kendetegner disse progressioner på tværs.

3 tværgående tendenser

På trods af den relativ korte varighed for iagttagelse af de unges progression, kan rapporten pege på 3 tværgående tendenser (Klindt-Poulsen, 2023):

Tendens 1) Først og fremmest er der tale om mange forskellige og mange varierede ungeforløb i projekterne. Dette bekræfter centrale fund i VIVEs rapport over Unge med kant Hovedstaden (2023) og VIAs kvalitative evaluering af Unge med kant Syddanmark (2021), nemlig:

Der er stor variation i de unges forløb. […] Det er altså meget forskelligt, hvor lang tid de enkelte faser i et forløb tager, og hvornår der sker spring fremad, udfald, eller tilbageskridt.

“Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning” (VIVE, 2023)

De mange skiftende vurderinger af progressionen bekræfter således også en af de centrale forståelser i Unge med kant+: at det ikke giver mening at forstå udsatte unges vej mod uddannelse og/eller arbejde som en lineær proces eller som en proces som alle kan og skal tage i samme tempo.

Tendens 2) Der finder reel progression sted for en stor gruppe af den udfordrede ungemålgruppe. Næsten 50 % af de unge er vurderet højere på taksonomien ved projektets afslutning end ved dets begyndelse. Denne gruppe, som udgør den klart største gruppe af de unge og næsten halvdelen af alle, udtrykker en synlig progression ift. projektets mål om at understøtte en udvikling frem mod uddannelse og/eller arbejde.

Tendens 3) For en betydelig gruppe er der tale om en stabil og kontinuerlig progression. Knap en fjerdedel af de deltagende unge (eller knap halvdelen af de unge, der er vurderet højere på taksonomien ved slut end ved start) har rykket sig mere end 1 fase i taksonomien igennem deres deltagelse i projekterne. De fleste 2 faser, men nogle også 3 og 4 faser.

Mangfoldighed

Rapporten udfolder hovedtendenserne i detaljer. En af de væsentlige pointer er den store mangfoldighed i forløbene. Selvom ungepopulationen var relativ lille, gengiver progressionsmålingerne af de unge mange forskellige og mange varierede ungeforløb.

Der er unge, der vurderes i mange faser, fx fra vejledningsparat til valgparat til uddannelsesparat til valgparat igen. Men forløbet under ét viser progression i den unges udvikling.

Der er unge, der går den modsatte vej, fx fra valgparat til uddannelsesparat til vejledningsparat til ikke-kontaktparat. Således fremvises ikke en decideret progression i forholdet mellem første og sidste måling, men mange forskellige ting er tydeligvist sket undervejs.

Der er unge, der fastholder den samme vurdering hele vejen igennem, fx vejledningsparat. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at der ikke sker en udvikling i forløbet. De enkelte faser (fx vejledningsparat) må netop forstås som et kontinuum eller en læreproces, den unge kan befinde sig i, og ikke som et entydigt mål.

Og endelig er der unge, der rykker sig skridt for skridt frem på taksonomien for vurdering, fx fra kontaktparat til vejledningsparat til valgparat til uddannelsesparat til erhvervsparat.