Mod på eventyr

Sofie (18 år, anonymiseret) er én af de meget følsomme unge piger, der har haft det svært i ungdomslivet og ikke kan finde startbanen til deres voksenliv.

I hjemmet har det været svært for Sofie at få plads til at frisætte sig. Og da et par hårde år på arbejdsmarkedet efter en afbrudt ungdomsuddannelse pressede den unge kvinde rigtig meget, blev hun slået ud af en uoverkommelig træthed og modløshed.

Igennem et individuelt vejledningsforløb der inkluderede craft-psykologi og håndarbejde, samt gruppevejledning med jævnaldrende, fik Sofie oparbejdet så megen ro, overskud og glæde, at hun begyndte at tro på sig selv igen og fik mod på at tage fat i fremtiden. Nu venter der en SOSU-uddannelse forude og et helt nyt liv i en anden landsdel.

Craft-psykologi

som en metode i vejledningen

Craft-psykologi er en relativ ny metode i Danmark og beskrives af Ph.D. Anne Kirketerp som psykologiske processer der finder sted under anvendelse af håndværk og håndarbejde. Genren er beslægtet med Positiv Psykologi og siges at fremme tilstande og følelser så som "flow, ro, kapacitet, positive emotioner og præstation". UU-vejledere i Københavns Kommune eksperimenterer med rammer, hvor craft-psykologi kommer i spil. [Unge med kant Hovedstaden gengiver lokale erfaringer, men præsenterer eller repræsenterer ellers ikke metoden.]

Craft-psykologi, Anne Kirketerp (2022)

Sofies vej

Sofies sårbarhed var opstået og forstærket gennem længere tid. Den stille pige havde generelt svært ved at sige fra og tænke på sig selv, om det var i hjemmet, i skolen eller på arbejde. I overgangen til voksenlivet manglede Sofie endnu at frisætte sig selv. Hun følte sig mislykket, uafklaret og hæmmet. Den indadvendte unge kvinde var ikke vant til at tænke på sig selv og reflektere over egne behov, styrker og mål.

En afbrudt STX-uddannelse kombineret med flere år i jobforhold, som hun efterhånden “hadede” [if. vejleder], var basis for at Sofie endelig turde række ud til vejledningen. Hun påbegyndte et individuelt vejledningsforløb under Unge med kant Hovedstaden.

Et klart tegn på Sofies positive udvikling var, da hun selv begyndte at tage initiativ. Hun undersøgte først karriereveje på det sociale område og derefter muligheder for en SOSU-uddannelse meget langt fra hendes nuværende bopæl. Og selvom Sofie stadig kan have bekymringer, har hun tydeligvis fået en tro på fremtiden og egen formåen.

Bare de ikke bliver trætte af mig… Men jeg fornemmer også, at de så gerne vil hjælpe mig.

Sofie, 18 år (anonymiseret)

I løbet af sit relativ korte vejledningsforløb på et halvt år er Sofie kommet langt. Der blev ret hurtigt opnået en tillidsfuld relation til vejlederen, som førte videre til en velmotiveret vejledningsparathed hos Sofie. Dernæst kunne hun, med vejlederens støtte, arbejde især på sin valgparathed og fik samtidig styrket de personlige og sociale kompetencer af sin formelle uddannelsesparthed.

Vejlederens betragtninger om ungeforløbet

Vejlederen betragter Sofie som én af de unge, der bærer på en “usynlig udsathed”. Udsatheden hos Sofie er fremmet af sin generations store præstationspres, som belastede den stille pige voldsomt.

Kort efter deres første møde erkendte den professionelle nødvendigheden for at intervenere.

Jeg skal gøre noget for at aktivere hende, så hun ikke får en depression.

Hanne Baumann, uddannelsesvejleder UU København

Meddesign og “et fælles tredje”

Sofie skulle lære at blive langt mere selvbestemt og vælge en uddannelse, hvor hun ville trives, fagligt såvel som personligt. If. vejlederen gjorde det en stor forskel for den unge kvindes udvikling, at Sofie hele vejen igennem var med til at foretage valg og træffe beslutninger angående sin proces.

Samtidig skulle Sofie oparbejde den robusthed og tro på fremtiden, som hun manglede for at kunne påbegynde sit voksenliv. I rammerne af Unge med kant Hovedstaden kunne vejlederen afprøve nye metodikker.

Craft-psykologi blev den tilgang, der gjorde en forskel for Sofie. Efter en langsom tilnærmelse, begyndte Sofie at deltage ugentligt i strikkemøder. Her fik hun mere og mere ro i sindet og oplevede et samvær, begrundet i nærværet omkring en fælles faglighed. Det var her, gruppevejledning kunne komme i anvendelse, alt imens den fysiske koncentration var på “et fælles tredje”. Sofie opnåede succesoplevelser og fandt glæden i de små fremskridt. Det lagde bunden til at turde og ville mere.

Kædeansvar og vedholdenhed

Undervejs i forløbet havde vejlederen et stort fokus på vedholdenhed, som også indgik i et fællesskabet med underviseren i strik og craft-psykologi og en anden ung kvinde i Unge med kant projektet.

I den nærmeste fremtid besøger Sofie erhvervsskolen sammen med sin vejleder mhp. et fysisk møde med skolevejlederen på SOSU skolen, så kædeansvaret kan bidrage til at uddannelsen får optimale muligheder for blive en succes.

Et eventyr forude

SOSU-uddannelserne er uddannelser, hvor de centrale faglige kompetencer udgøres af stærke sociale kompetencer. Sofies vejleder peger på et stort potentiale hos den unge kvinde, da Sofie if. vejlederen har et bemærkelsesværdigt nærvær og en indlevelsesevne, hvorigennem hun kan støtte andre. Sofie reflekterer over det der bliver sagt i rummet, er meget lyttende og sansende. Uddannelsen kan være med til at udfolde og målrette de sociale ressourcer, som Sofie har med sig i sit væsen.

Sofie har tilmeldt sig SOSU-uddannelsen i en landsdel langt væk fra hovedstaden og er ved at flytte ind i egen ungdomsbolig. Hun ser nu frem til sit eventyr og en frihed, som hun tidligere kun har turdet drømme om.

UU-vejlederen er klar over, at der også kan opstå forhindringer og frustrationer i overgangen fra Sofies nuværende liv hos familien til en selvstændig tilværelse langt væk fra Amager. Derfor er der etableret kontakt mellem UU vejlederen og vejlederen på erhvervsskolen. Sofie skal have mulighed for at trække på begge, også når hun er landet i sit nye liv.