At vakle i beslutningsprocessen

Trods sin unge alder og tunge ballast har Morten (23 år, anonymiseret) allerede taget flere store og afgørende beslutninger der vil kunne påvirke hans liv langt ud i fremtiden.

En af beslutningerne har omhandlet helt personlige områder, tæt på den unge mands inderste identitet. Andre beslutninger cirklede om valg, fravalg og genvalg af erhvervsrettede fremtidsperspektiver.

Uddannelsesvejledere fra Ballerup Kommunes Ungeindsats har fulgt Morten igennem processerne. De har støttet ham på hans rejse til at blive sig selv og samtidig i hans beslutningsprocesser for at dygtiggøre sig til et krævende arbejdsmarked.

Spot på beslutningsprocesser,

når de unge vakler

Vedholdenhed har vist sig at spille en stor rolle for de unges udviklingsprocesser. Både hos de fagprofessionelle og især hos de unge selv. Det er stadig noget overset, at de unges vedholdenhed undervejs i deres forløb er koblet direkte op på deres beslutningsprocesser og de omstændigheder, der påvirker denne proces. "Vakle-begrebet" (Mariager-Anderson, 2022) kan bidrage til at fokusere på beslutningsprocessen, mere end på den endelige beslutning om at fortsætte i uddannelse/job/praktik/udviklingsforløb eller droppe ud.

Kristina Mariager-Anderson – forskningsprojekt "At blive på sporet" (2020)

En søgeproces

Morten har gennemgået en massiv identitetssøgning og et skifte, som også har været påvirket af hans psykiske struktur med en tung diagnose. Der er foretaget behandlinger og en vellykket medicinering, som har resulteret i, at Morten nu fremstår som en afbalanceret ung mand.

Men Morten bokser stadig med sine forventninger til sig selv, til sine omgivelser og beslutninger. Hans rejse har ført ham omkring en række stationer:

  1. I begyndelsen overvejede Morten et kunstnerisk hverv, hvilket dog viste sig til at være en mere luftig drøm for ham.
  2. Den forberedende grunduddannelse FGU blev Mortens første reelle station. If. vejlederen viste det sig hurtigt, at Morten var overkvalificeret.
  3. Næste station blev derfor en påbegyndt IT-erhvervsuddannelse, som Morten ikke magtede at gennemføre. På trods af rimelige karakterer og faglig præstation, skrantede Mortens uddannelsesparathed på det sociale og personlige område.
  4. Tilbage på FGU, startede Morten i et håndværksfag. Her trivedes han overraskende fint, hvilket resulterede i hans ønske om at uddanne sig i et meget specialiseret fagområde. Samtidig faldt Mortens personlige identitetssøgning mere og mere på plads, og hans fremmøde blev mere og mere stabilt.

Undervejs blev det tydeligt for vejlederne, at Morten gerne ville have “en lidt særlig erhvervsprofil”, uden at have udforsket de muligheder, som de måske mere ordinære uddannelsesveje kan byde på. Derfor valgte vejlederne at arbejde med metoden “karrierelæring”, og Morten blev præsenteret for konkrete begrænsninger og muligheder. Morten indså, at han ikke ville kunne overkomme de udefrakommende krav til fx et praktikpladsopsøgende arbejde i en smal og avanceret branche. Ved at reflektere, afveje og se sammenhænge, opnåede Morten efterhånden nye valgkompetencer.

For lidt spot på beslutningsprocessen

Næste station på vejen blev Roskilde Tekniske Skole, hvor Morten meldte sig selv ind til dyrepasseruddannelsen. Alt imens var vejlederne usikre på, hvor megen hjælp Morten reelt havde brug for, udover de månedlige telefondialoger med ham.

En virksomhedsforlagt undervisning førte til en praktikplads, men endnu ikke til en ordinær lærepladsaftale. Morten virkede dog positiv og gav udtryk for at være glad. Han greb og afprøvede forskellige muligheder og udviste vedholdenhed. Sammenlagt havde Morten klart tilegnet sig flere handlekompetencer.

Blot indtil han blev konfronteret med en forhindring, da EUD-vejlederen oplyste ham om, at han ikke havde afleveret sine opgaver til tide. Morten fik tilbud om en alternativ aflevering som et ultimatum fra erhvervsskolens side, men valgte ikke at tage imod skolens råd. Som konsekvens frafaldt han uddannelsen og konkluderede:

Når jeg er nødt til at vælge mellem pest og kolera, så kan jeg lige så godt bare stoppe.

Morten (anonymiseret), 23 år

Vejlederen erkender, at mere kunne være blevet gjort, da Morten bagud betragtet udviste en vis “fortørnelse over, at uddannelsen ikke blev tilrettelagt efter hans egne planer”. Hun ser nu, at dialogen med skolen skulle have været tættere for at “alarmen kunne have været udløst noget tidligere”. For selvom vejlederen til sidst forsøgte at finde en pragmatisk løsning på afleveringerne, var Mortens beslutning øjensynlig taget, forstærket af hans nye argument om den “for lange afstand og transporttid til skolen“.

Jeg har ikke været skarp nok i denne fase. Vi  kunne måske have gjort mere, da han vaklede. Morten fortalte ikke alt og gav ikke udtryk for sin usikkerhed. Der dukkede bare flere og flere ting op.

Vejleder Mette Nørregaard, Ballerup Kommune

Et nyt tilløb

Samlivet med kæresten, deres fælles livsstil og et vis forbrug er begyndt at spille en voksende rolle. Det har åbenbart affødt genovervejelser om uddannelse og job.

Morten vil gerne arbejde og har selv tjekket op på den egentlige dyrepasserlinje. Målet er at søge ind på GF2 via en jobcenterpraktik.

Vejlederne, der nu fulgte meget tæt op på Morten, involverede kommunens virksomhedskonsulent. Morten blev opfordret til selv at søge virksomheder parallelt med konsulentens tiltag. Det er blevet tydeligt, at Morten har svært ved at tage initiativ, hvilket han altid har haft men ikke ville erkende.

Det er dog lykkedes Morten at komme i praktik i en lille lokal dyrehandel. Den første måned er veloverstået, og en forlængelse er godkendt mhp. at opnå nye faglige kompetencer inden for kundebetjening og salg. Morten arbejder samtidig med sin vedholdenhed og lærer at han også kan udføre opgaver, der ikke kun “superinteressante” for ham. Morten får udvidet sin horisont, afprøvet forskellige områder og sluttelig styrket sin erhvervsparathed.

Morten er netop blevet indkaldt til en ”kvotesamtale” på GF2, hvor han skal argumentere for at han kan finde en læreplads. Han er blevet bevidst om, at han skal kunne tage ansvar, og han vil “gerne gøre det ordentligt”. Målet om dyrepasseruddannelsen ligger forude, samtidig med at hans privatliv fylder på den gode måde.

Læring

Den nok største læring, Morten har opnået, er at han ikke kan få det hele på én gang og ikke med det samme. Ifølge vejlederne har Morten givet afkald på sin ´rigiditet´, er blevet mere realistisk og hviler mere i at tage små skridt, ét ad gangen. Han er blevet bedre til at orientere sig på ny, når forhindringer eller nye chancer opstår.

Jeg er nødt til at give noget før jeg kan få noget.

Morten (anonymiseret), 23 år

Vejlederne har støttet den unge mand i at lære at tro på egne evner, få anerkendelse og positive oplevelser. Morten er kommet ud på den anden side og kan nu arbejde på sin uddannelsesparathed og erhvervsparathed.

Morten har været på en erfaringsrejse.

Vejleder Adela Music, Ballerup Kommune