Relationer der gør en forskel

Ungecentret Tårnby satser på fælles aktiviteter i grupper af unge, som hver især kæmper med større udfordringer på deres vej mod uddannelses- og erhvervsparathed. Samhørighed, gensidig hjælp, tillid og åbenhed spiller en stor rolle, når de unge tager fat i de komplekse problematikker, som de hver især har med sig.

Hvert forløb har 2 gennemgående forløbsholdere, som sammensættes efter de fagligheder, som det vurderes skal være grundlaget for indholdet. Det er oftest uddannelsesvejledere, ungeguide eller psykologer. Andre fagprofessionelle inddrages efter behov, men systematisk. Og konceptet virker efter hensigten! Med stor glæde beretter Ungecentret om flere unge der nu er rigtig godt på vej. Én af dem er Peter [anonymiseret], 19 år.

Peter [anonymiseret] har nu fået en position i ´Drengegruppen´ som én man ser op til. Han betegner de andre deltagere som sine venner og har daglig kontakt med en anden dreng fra gruppen.

Ungeguide Lars, Ungecenter Tårnby

´Drengegruppen´

– en tryg ramme til udvikling af sociale færdigheder

´Drengegruppen´ består af omtrent 8 unge i alderen 15-21 år, hvor hver ung indgår med sine særlige styrker og behov. Ungeguiden Lars og psykologen Louise faciliterer gruppen, tilbyder Ungecentret som ramme, fungerer som rollemodeller og understøtter organiseringen af fælles aktiviteter. Gruppen er stabil og for det meste selvkørende, med et ugentligt møde på 3 timer sidst på eftermiddagen. Drengene er selv med til at vælge aktiviteterne. Her øver de unge sig på det, som de har svært ved i forhold til et ungdomsliv; fx brug af offentlig transport, svare på sms, lave og holde aftaler, komme ind i et rum og møde andre. Ofte øves tingene først i huset og afprøves så ude. Øvelserne bindes sammen med almindelige aktiviteter som at lave mad, spille spil, spise ude, minigolf m.m.

Fra indelukket dreng til ressourcestærk ung mand

Peter har gennemgået en stejl udvikling. Han fik kontakt til Ungecentret og startede i gruppen i juni 2020, efter at være droppet ud af uddannelsen til tømrer med et højt fravær. Han havde vendt op og ned på døgnet og brugte sine vågne timer alene foran computeren. Han tog ikke telefonen og droppede aftaler.

Bagud betragtet, handlede Peters frafald ifølge ungeguiden knap så meget om et uddannelses(fra)valg, men mere om at private forhold gjorde sig gældende. Efter en anbringelse var Peter kommet tilbage til et konfliktfyldt og kaotisk hjem, som han havde svært ved at overskue og tackle.

Formålet med at deltage i gruppen var at tilbyde Peter et sted, hvor han kunne øve sig på ting der var svære for ham, såsom at være tilknyttet en gruppe over tid og have et stabilt fremmøde. Gruppen skulle mindske Peters isolation og være ramme om et møde med andre unge med udfordringer.

I starten var Peter tilbagetrukket og opgivende, men langsomt begyndte han at deltage i aktiviteter og snakke. I takt med at Peter blev understøttet i at tage mere initiativ, kunne han se sig selv som en del af gruppen. Peters personlige udvikling har nu resulteret i en position i gruppen som en ressourcestærk ung mand der bliver lyttet til og er med til at tage imod nye deltagere.

I dag fungerer gruppen som en platform for Peter, i forhold til ikke at opleve at stå alene i verden med det, der er svært.

Ungeguide Lars og psykolog Louise, Ungecenter Tårnby (maj 2021)

Vejen mod selvforsørgelse

Peter har fået nye gode rutiner, bl.a. hvad angår søvnmønstret, madlavning, spisevaner og vennebesøg. Han er blevet hjulpet i dilemmaet mellem at bo hjemme og støtte mor og at bo selvstændigt.

Peter har nu egen lejlighed og har fået mere overskud. Derigennem har han oparbejdet nye kontaktformer til sine forældre. Han gør ting af egen drivkraft, kan regulere sine reaktioner og række ud efter hjælp.

Senest har Peters udvikling betydet, at han efter grundige overvejelser har besluttet sig for at påbegynde en HF-uddannelse. Samtidig søger han fritidsjob. Peters uddannelsesvejleder og beskæftigelsesrådgiver har støttet i ansøgningsprocessen til uddannelse og ved jobsøgningen. Peter er rigtig godt på vej!

Når relationsarbejde går tæt på

Ungeguide Lars og psykolog Louise bidrager med hver deres faglighed i forløbet. Gennem deres dialoger og adfærd er de også rollemodeller for de unge.

De to forløbsledere skaber en ramme, hvor de unge kan udvikle tiltro til egne evner og tillid til dem som fagpersoner og til de andre unge, som de er sammen med.

Et af redskaberne er, at Louise og Lars signalerer åbenhed og viser, at de også har mødt ting i deres liv, der var hårde. Når fx svære familierelationer er et tema, kan Lars bringe sin egen opvækst med alkoholiserede forældre ind.

Et koordineret og kalibreret team

Lars og Louise bidrager til og styrker forløbet med hver deres faglighed og benytter hinanden aktivt under møderne i ´Drengegruppen´. De er hurtige til at gribe de temaer, som den anden bringer i spil.

Drengegruppen blev ikke homogen sammensat, men det blev sikret, at de unge har fælles træk og mønstre, som der kan arbejdes med.

Måske det vigtigste: Drengene skal kunne lære af hinanden og afprøve sig selv. Med det for øje, stiller Lars og Louise sig selv løbende spørgsmålet om deres interventioner: for meget eller for lidt, hvordan og hvornår. I udgangspunktet vil de professionelle blande sig så lidt som muligt og på sigt helst blive overflødige. De unge skal blive klar over, at de kan være selvkørende. Det er dermed en bevidst valgt strategi fra de fagprofessionelle at trække sig tilbage og overlade initiativet til de unge. Således tydeliggøres at drengegruppen også er en øvebane i både fællesskab og at finde ind til “hvem er jeg”.

Der skal være plads til at komme med lige netop det, som de unge kommer med. Vi lytter og regulerer på en stille og rolig måde.

Ungeguide Lars og psykolog Louise, Ungecenter Tårnby (maj 2021)

Det, som vi gerne vil have mere af, taler vi op. Vi kommer ikke med irettesættelser. Vi siger også til de unge: “I er rigtig gode til at tage imod nye.”

Det, at de unge i gruppen er gode til at tage imod nye, er blevet en del af gruppens værdisæt.

Andre fagprofessionelle bliver inddraget, når det er relevant for den enkelte unges situation og vej. Således er der drøftelser med SSP, når det er relevant. En intern socialrådgiver (Serviceloven) kan fx træde til ved boligspørgsmål. Beskæftigelsesrådgivere følger typisk også de unge og rådgiver bl.a. i forbindelse med fritidsjobs/jobs.

Derudover har ungeguiden kontakt til et netværk af unge, som er kommet videre i livet og er i gang på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Disse unge og deres historier kan der trækkes på til en form for ung-til-ung rådgivning.

Sammenlagt bliver indsatsen koordineret og kalibreret i forhold til den enkelte unge.

Faglige perspektiver

Lektor Charlotte Løvstad, VIA University College, er tilknyttet Unge med kant Hovedstaden og har bidraget med sin ekspertise inden for relationsarbejde med udsatte unge. Charlotte har perspektiveret caseberetningen på baggrund af sit teoretiske ståsted og sit brede kendskab til det sociale arbejde.

Relationsarbejde er en faglig indsats som bygger på komponenter som tid og vedholdenhed, nysgerrighed, åbenhed og anerkendelse.

Charlotte Vange Løvstad, VIA University College (juni 2021)

If. Charlotte Løvstad, går arbejdet med de udsatte unge hinsides de personlige relationer med de unge, så vigtige de end er. Fagprofessionelle kan – i en periode – komme til at stå for de roller, som betydende personer har haft eller har i de unges (tidligere) liv. Via et professionelt stykke arbejde kan vejledere, pædagoger, lærere m.fl. ændre de unges opfattelser af disse centrale roller for dem. Dermed skabes læring og forandring hos de unge, som kan komme videre i deres liv.

De rette rammer for relationsarbejde

Dette arbejde indebærer if. Charlotte Løvstad, at de fagprofessionelle løbende kan gå tilbage til deres faglige omgivelser og få sparring på spørgsmål som “hvordan bruger jeg de her faglige overvejelser”, “hvor skal vi skubbe ham”, “er det mig eller en anden der skal skubbe eller trække ham lige nu”.

Den faglige sparring er if. Charlotte Løvstad essentiel for at kunne blive en dygtig relationsarbejder, især i starten af ens arbejdsliv. Det indebærer en parathed fra systemet.

Det omkringliggende system som en institutionel ramme skal aktiveres.

Charlotte Vange Løvstad, VIA University College (juni 2021)

I Tårnby Ungecenter har man skabt organisatoriske rammer, hvor ungeguider, vejledere, socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, psykologer m.fl. koordinerer systematisk og skemalagt, såvel som ad hoc.

Centerleder Anette Kjærager betegner Ungecenteret som “et hus, hvor alle har pligt til at kvalificere indsatserne for de unge ved at søge sparring hos kollegaerne.”

Charlotte Løvstad understreger, at den personligt bårne relation til de enkelte unge skal skabe en “tillid til systemet”. En bred vifte af relationer i systemet giver adgang til en palet af muligheder og øger den unges chancer for at lykkes på sigt.

Her arbejdes med relationen mellem en ung og et team, imens teamet selv arbejder relationelt internt for at have det beredskab der skal til for den enkelte ung. Dette rum for faglig sparring, koordination og kalibrerede indsatser forudsætter også en organisatorisk strategi, således at de parallelle indsatser kan blive en ´game changer´ for det relationelle og det opsøgende arbejde.

Pia Vigh, EUK/KL (juni 2021)