Grafisk facilitering, 23. nov. 2020, Valby

Mange vejledere, lærere, jobkonsulenter m.fl. har erfaret, at deres unge udtrykker sig hellere igennem billeder, musik, filmklip etc. end gennem ord.

De fagprofessionelle i Unge med kant Hovedstaden har efterspurgt en workshop i grafisk facilitering. Værsgo!

Et billede kan sige mere

end 1.000 ord

"Grafisk Facilitering er ikke en kunst. Det er et værktøj, der understøtter kommunikation og gør samtaler og møder let forståelige. Og fordi det ikke er nogen kunst, så er det noget, ALLE kan lære og have glæde af at bruge." (Moldrup)

Søren Moldrup

Hands-on workshop

Formålet med workshoppen er primært at give de fagprofessionelle i Unge med kant Hovedstaden et værktøj til at kommunikere på anderledes måder med deres unge.

Grafisk facilitering kan derudover bruges til dialog de professionelle imellem.

Workshoppen gennemføres af konsulent Søren Moldrup.

Program, kl. 09:00 – 15:00

90% af workshoppen bruges på selv at tegne og træne, under kyndig vejledning af Søren Moldrup.

08:30 – 09:00 Check-in med kaffe og morgenbrød

09:00 – 12:00 Intro og praktisk arbejde

  • Hvad er Grafisk Facilitering – og hvorfor?
  • Det tegnetekniske
  • Tegn mennesker, organisationer og talebobler
  • Farvelægning

12.00 – 12.30 Frokost

12:30 – 15:00 Praktisk arbejde

  • Masser af ikoner, med mulighed for at opbygge et eget bibliotek, som kan bruges i dagligdagen
  • De lidt større formater…
  • Tak for idag!

Forberedelse

Overvej gerne begreber, som kan være vigtige at lære at tegne. Det kan fx være ´selvværd´, ´drøm´, ´fællesskab´ eller noget helt andet.

Du behøver ikke medbringe tegneredskaber. Vi anskaffer en startpakke til hver deltager.

Praktisk og tilmelding

Maks. 4 deltagere pr. projektpartner i Unge med kant. Der kan dog byttes pladser imellem projektpartnerne. Maks. antal deltagere i alt altså: 40.

Arrangementet gennemføres kun med fysisk deltagelse. Hvis COVID-19 restriktioner umuliggør gennemførelse med fysisk deltagelse, udskydes workshoppen til senere afholdelse. Workshoppen kan ikke blive gennemført virtuelt.

Tilmelding venligst kun online og senest d. 12. nov. OBS – vi kan ikke tage imod tilmeldinger efter denne dato aht. den samlede materialebestilling.

Workshoppen afholdes på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.