Kontaktpersonen og vejlederne i Ballerup Kommune havde samme oplevelse af deres unge projektdeltagere: De unge mennesker har “sejlet rundt” uden at have haft noget at navigere efter. De har prøvet et hav af ting, men mangler helt erkendelsen af, hvad de har lært og hvad de kan.
De fagprofessionelle er på vej til at udvikle et lokalt værktøj, som de unges eget styringsredskab. Udviklingsarbejdet foregår sammen med vejledere fra Ishøj Kommune.
De unge
De unge i dette delprojekt i Ballerup er vejledningsparate, mellem ca. 18-25 år, og kendetegnet ved mange afbrud og mange skuffelser. Et logbogsarbejde vil være nyt for dem.
Et sejlkort
De fagprofessionelle fandt inspiration i den maritime verden, hvor en “logbog” bruges til at optegne oplysninger om kurs, fart, meteorologiske forhold osv.
De unge skal arbejde med en optegnelse af deres “sejlture”, så de ved hvor de har været og hvor de er nu.
Anne Koppel, kontaktperson
Logbogens form og indhold
Logbogen vil i første omgang have form af en attraktiv fysisk mappe.
I mappen vil indgå klassiske elementer som CV og beviser af gennemførte aktiviteter som fx et kampsport bevis o. lign. Derudover skal der arbejdes med grafiske elementer, baseret på de unges oplevelser og erkendelser.
Der skal fremover arbejdes med spørgsmål som “hvad har jeg lært?”, “hvad kan jeg bruge det til?”, osv.
Fællesskabet vil spille en rolle, når de unge vil udveksle om deres “rejser” og hjælpes ad med deres logbøger i projektets “onsdagscafé”-timer.
Den faglige baggrund og inspiration
I uddannelsesverden kan man finde logbøger i forskellige udformninger til mange forskellige formål, typisk under betegnelsen “portfolio”.
Oftest tjener en portfolio både dokumentationsformål og skal understøtte refleksion. Dermed er det en fordel, når en samlet portfolio består af en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio.
Arbejdet med logbogen beror på principper bag karrierelæring. (Mere om det følger).
I erhvervsuddannelserne kan portfolio fx være bestanddel af grundforløbsprøven og ikke kun indeholde skriftlig dokumentation, men også mediebaserede elementer.
Godt eksempel i Hamborg
På erhvervsskolen Berufliche Schule Eidelstedt i Hamburg gennemføres erhvervsforberedende forløb for endnu ikke-uddannelsesparate unge. Et af de væsentlige redskaber er personlige mapper, der benyttes til et systematisk portfolioarbejde.
De unge arbejder dagligt med hver deres offline portfolio “Lernpass”. Portfolioarbejdet understøtter deres refleksioner over deres individuelle udvikling, behov og aktiviteter. De unge synes selv, at portfolioarbejdet er svært, men meget nyttigt.