Nye veje med de unge i Corona-krisen

Corona-krisen har ikke kun bragt begrænsninger, men også ført til nye muligheder og erkendelser.

Når man ikke må mødes på ´normal vis´ med de unge, der har behov for det, så må man finde på andre samværsformer.

Det gjorde to uddannelsesvejledere i Ishøj, som greb til “walk-the-talk”, selvfølgelig på 2 meters afstand til de unge.

Når vejledning møder høje hæle

Det blev en anderledes gåtur end vejlederne havde tænkt sig med deres umiddelbare "walk-the-talk" idé. Det startede med, at tempoet skulle sættes kraftigt ned pga. meget høje hæle. Men det var ikke den eneste forskel. Den unge kvinde fik ikke kun mulighed for at afgøre tempo, rute og retninger. Hun overtog mere og mere også styring i dialogen, og dermed opstod der en relation og erkendelser, som ikke var kommet frem inden for de mere almindelige ´kommunale rammer´ for vejledning.

En gående ´målgruppevurdering´

Uddannelsesvejledningen i Ishøj blev kontaktet af FGU ang. en ung kvinde. Den 21-årige unge kvinde syntes at have en række problematiske og konfliktfyldte forhold, både i det private liv og på skolen. Livet virkede øjensynligt uoverskueligt for C., men hun har samtidig også en konkret drøm om at gennemføre en praktisk uddannelse.

Almindeligvis foretager vejlederne målgruppevurderinger (visitationssamtale) i ordinære kontorrammer, med udfyldelse af diverse dokumenter etc. Corona-restriktionerne havde umuliggjort denne option.

Derfor forhørte vejlederne sig hos C., hvilken mødeform hun ville foretrække. C. forslog selv en fælles gåtur i hendes nærmiljø.

En anderledes vejledning

Gåturen blev noget anderledes end forventet. Foranlediget af C.´s meget høje hæle, måtte vejlederne i første omgang tilpasse sig i tempo. Men det medførte også, at C. overtog helt naturligt styring og afgjorde ikke alene rute, retninger og varighed, men også samtalens indhold og dybde.

Vejlederne og C. udforskede i fællesskabet både nærmiljøet og de emner, som der skulle tales om. C. fik mulighed for at åbne sig og trække sig under egne betingelser. Begge parter samskabte i fællesskab den i vejledningen så afgørende relation, der i realiteten er så vanskelig at definere og opbygge.

Gåturen som metode

Erfaringerne fra Ishøj viser, at gåturen som vejledningens ramme tilføjer helt andre elementer, fx det at kunne være tavse sammen over længere tid og det at lave noget konkret med hinanden. Vejledere og de unge skaber oplevelser sammen, og de unge får i høj grad mulighed for at tage styringen i samværet.

Dermed bliver gåturen mere en metode end en alternativ ramme.

Oplevelserne bidrager til relationsdannelsen mellem vejlederne og de unge. Relationen bliver mere ligestillet, end den ellers kan udfolde sig i ´kommunale rammer´. Samtaleemnerne kan gå hinsides indholdet i de klassiske vejledningssamtaler, men i sidste slutning bidrager de til den unges dannelses- og udviklingsproces.

Effekter

I Ishøj har vejlederne overført metoden til andre ´unge med kant´. Her i udfasning af Corona-restriktionerne har man gået tur med 15 unge. Vejlederne oplever det som et succeskriterium, at de unge selv begynder at efterspørge gåture eller spørger, om andre unge også får tilbudt denne mulighed.