En af vejlederne i Helsingør gjorde en overraskende opdagelse: De unge havde skabt et “fælles alternativ” til at gå i skole! Vejen ud af fraværet sammen med vennerne blev et arbejdsfællesskab sammen med voksne.
Fravær – hvorfor?
“Hvorfor har du i grunden så meget fravær?” Vejlederens simple spørgsmål og ægte interesse i den unge mand blev nøglen til at komme videre for S.
”Vi går rundt på gaderne.” – ”Nu siger du ´vi´?” – “Ja, sammen med vennerne.” Vejlederen måtte erkende, at de unge havde et fællesskab. Nej, S. var ikke ensom. De unge havde det øjensynligt udmærket, og S. skulle i hvert fald ikke ud på “et eller andet pædagogisk værksted”. – “Jamen, du er nødt til at komme videre”, fastslog vejlederen.
Så ville det være bedre at komme et sted hen, hvor der kun er voksne.
S., (alder), nu i forpraktik til tømreruddannelsen
”Så skal du ud at arbejde. 20 t. arbejde, 16 t. VUC. Det bliver hårdt.” Det kontante svar fra vejlederen virkede åbenbart ikke afskrækkende, og vejlederen tog ham på ordet. S. slog til og klarer sig nu ganske godt, både i forpraktikken til en byggeuddannelse og på VUC.
Vejlederen er imponeret: ”Nu sidder han der og sammen med en tyrkisk pige er de to de fagligt stærke, som nu nærmest fungerer som undervisningsassistenter.”
Fra vejledningsparat til erhvervsparat
S. har stadig den udfordring, at han skal bestå dansk og matematik og klare nogle overgangskrav til tømreruddannelsen. Det ved S. godt, og han arbejder på sagen. For nu har han et mål, og der er nogen der tror på ham og holder ham fast på hans drøm og hans aftaler.
Vejlederen skønner, at den unge mand har kapacitet til at blive uddannelsesparat her til sommer og erhvervsparat til efteråret, hvis alt går vel, i en mesterlære.